I øjeblikket arbejder jeg som lærer på Askov efterskole, hvor jeg underviser i animation og et kreativt projektfag for 10 klasser. Jeg blev ansat August 2021, mit hovedfag er Animation og mine elever er mellem 14-18 år gamle.
Jeg søgte jobbet grundet min nysgerrighed, på det at undervise i Animation og kreative fag.

Formålet med projektfaget er, at udfordre og bryde fri fra den traditionelle undervisningsform, vende den på hovedet og ryste posen godt igennem. Vi har fokus på personlig udvikling og vægter højt, at skabe gode rammer for vores elever, hvor de får mulighed for at udfordre sig selv på nye måder. Vi benytter rammerne omkring undervisningen, til at give vores elever rum til at lære sig selv bedre at kende og vi giver dem plads til at anskue verden på nye måder.
Vi lægger stor vægt på at lege, være kreative og nysgerrige i undervisningen. Der bliver brugt god tid på de valgte projekter. På klassen og i grupper reflekterer vi ofte sammen. Vi opfordrer altid eleverne til at være nytænkende og nysgerrige på alt omkring dem.  
Vi inviterer også gerne tidsrelevante emner ind i undervisningen.

Denne undervisningsform kan til tider misforstås og ses som irrelevant og unødvendig, hvilket vi som institution, gerne vil gøre til skamme. Disse refleksioner, arbejdsmetoder og måder at tænke og anskue, er lige så stor en del af at udvikles og lære.